Alle flagdage
JUL
1
tor
Militær flagdag

Slaget i Køge Bugt 1677

torsdag 1. juli 2027

Den 1. juli 1677 vandt den danske flåde under admiral Niels Juel en af dansk søkrigshistories største sejre i Køge Bugt.

Slaget hørte til Den Skånske Krig. Juel lå i den sydlige del af Øresund dels for at hindre svenskerne i at overføre rytteri fra Pommern til Skåne, dels for at sikre de danske søtransporter. Den svenske flåde kom i sigte den 29. juni, og tidligt om morgenen den 1. juli begyndte kampen.

Den danske styrke talte 27 orlogsskibe, fem fregatter og omkring 6.700 mand mod en svensk flåde på 30 orlogsskibe, 17 mindre skibe og cirka 8.600 mand.

Juel manøvrerede den svenske flåde ud af position og tilføjede den et knusende nederlag. Sejren gav ham ry som en af Europas fremmeste admiraler.

Kilde: Køge Bugt — Den Store Danske

Flagføring
⚑ Hel stang
Flagtider
Hejses 08:00 · nedhales 21:57
Tider for København. Solen går ned op til 20 minutter senere i Vestjylland.
Land
Danmark